Søger du det klassiske og nostalgiske, hvor ingen værelser er ens – et sted, hvor man mærker historien helt tæt på? Eller foretrækker du det klassiske badehotel med med udgang til egen terrasse, og alt hvad der følger af moderne bekvemmeligheder? Eller måske søger du mod det hjemlige fristed i et af badehotellets feriehuse med eget køkken og bad og hygge i flere rum. Uanset om du søger den klassiske charme eller de moderne bekvemmeligheder, byder Hjerting Badehotel dig velkommen til et ophold ved havet der opfylder dine ønsker og behov.
Drømmer du om at tage ophold midt i historien og opleve den ægte nostalgiske badehotelsstemning, så er værelserne i det gamle hovedhus en oplagt mulighed for dette. Alle værelser samt suiter er beliggende på 1. sal og flere af dem med direkte havudsigt og balkon.
I den nyere opførte del af badehotellet finder du både værelser og suiter beliggende i stueplan eller på 1. sal, alle med moderne faciliteter og med udgang til egen terrasse eller altan. Alle strand værelser er med direkte havudsigt eller kig til havet. De klassiske værelser vender ud mod det grønne område og vores feriehuse.
Vores feriehuse ligger smukt placeret rundt om det gamle badehotel. Feriehusene minder på mange måder om et klassisk sommerhus med alle moderne faciliteter. Omgivet af marehalm og havtorn og med små vandløb og vilde blomster, er området skabt med omtanke for både mennesker og natur.
Værelserne i denne kategori spænder fra klassiske værelser til suiter. Kontakt endelig vores reception eller få et bedre overblik på vores booking-side.
Vi ønsker at skabe stunder der giver vores gæster en sanselig og helstøbt oplevelse. Derfor hjælper vi også meget gerne med at finde det rigtige værelse eller det rette ophold, når du skal besøge Hjerting Badehotel.