Hold kursus med højt til loftet i hotellets sjæl
Hjerting Badehotel har mange års erfaring at trække på når det drejer sig om afholdelse af kurser og konferencer. Men i forbindelse med renoveringen i 2008 reducerede vi antallet af lokaler fra 7 til 3 ud fra devisen om, at vi gerne vil kunne komme meget tættere på vore gæster.
Det er derfor vort mål at kurset ikke blot skal være et "nummer", men et arrangement, hvor hotellets sjæl kan komme med, lige fra morgenbordet, over frokosten til eftermiddagskaffen. Samtidigt gør vores unikke beliggenhed det muligt at kombinere kurset med oplevelser i naturen ved Vadehavet. Undgå at konferencen går i stå eller kører i ring og brug en ½ time i naturen eller på stranden, hvor der altid er “højt til loftet” – det kan måske lige være det kick der skal til.
Kontakt os for booking eller mere information på 75 11 70 00 eller mail: info@hjertingbadehotel.dk
AV udstyr og lokaler lever op til de flestes krav, og det er meget vigtigt for os, at tingene hænger sammen, samt at dagen bliver en succes. Vi bruger derfor gerne lidt tid til planlægningen, som vi bekræfter til mindste detalje, samt om morgenen hvor vi gennemgår dagens arrangement.